Natur, mudder og frihed!

49-thumb
Natur, mudder og frihed!

Er du en af de mange løbere der drømmer om at komme væk fra dagligdagens trommerum og få et mentalt frirum i skovens dybe stille ro, så er trailløb måske også noget for dig. Når du løber i skoven bliver løb lige pludseligt meget mere end bare løb, kilometerne går hurtigere, du tænker mindre på tider og puls, men du er i nuet, mens skovens stier guider dig igennem din løbetur.

Gør det ikke sværere end det er!

Mange kan måske syntes det kan være lidt overskueligt at begynde at løbe trailløb, mest af alt fordi vi ofte hører om alt muligt avanceret trailudstyr, som et “must” for at kunne løbe trail, men det er ikke der du som ny trailløber skal starte. Vil faktisk påstå at det ikke engang er nødvendigt med et par trailsko, før du har fundet ud af om trail er noget for dig. 

Start med at finde noget natur tæt på hvor du bor, det behøver ikke være en stor skov med decideret trailspor, men mere bare finde et sted hvor du kommer væk fra trafikeret veje og finde et mere uberørt naturområde med grusstier, så er du godt igang. Når du har fundet roen og tilfredsheden ved at komme ud i naturen, kan du begynde at finde mere spændene og inspirerende skovstier og trailspor og først her bliver det en nødvendighed med et par decideret trailløbesko.

Natur, mudder og frihed!

Nyd det! 

Når du løber trailløb, er det vigtigt at du ikke sammenligner tiderne på dit løbeur, med hvad du normalt løber af tempo og distance, for det er markant hårdere at løbe i skoven, da der ofte er mange flere sving, samt flere bakker som man skal op og ned af. Så det handler om nogle helt andre ting! Det handler om at nyde det, at du kan løbe uforstyrret og måske endda være så heldigt at få nogle unikke naturoplevelser, som feks. krydsende rådyr, smuk morgendis mens solen kæmper for at bryde igennem osv.. Det er på disse løbeture at vi oplever en mental ro og hvor batterierne for alvor bliver ladet op igen efter en stresset arbejdsuge.

Bliv en bedre løber med trailløb!

Som nævnt i forrige afsnit så er det noget helt andet at løbe i skoven, end det er at løbe på en flad asfalt vej. Det er også noget hårdere og du vil opleve at din puls stiger en del når du pludselig skal løbe op og ned af bakker. Dette gør at man ofte også kommer i bedre form, ved at kombinere sine daglige træningsture med løbeture i skoven. Derudover bliver du også meget stærkere i din core muskulatur, og det kræver en bedre stabilitet at løbe på varieret skovunderlag, med mange sving og bakker. Ruterne i skoven er også med til at forbedre din løbeteknik, da du specielt på dine op og nedløb, vil blive tvunget frem på fodballerne samt tvunget til at opretholde en høj skridtfrekvens.

Natur, mudder og frihed!

Find det rigtige udstyr til trailløb!

Den største udfordring når man begynder er at løbe trailløb, er at man pludselig har lidt sværere ved at stå fast på mudrede skovstier eller glatte blade der gør det svært ikke at glide. Derfor anbefaler vi at finder et par gode trailsko, som supplement til dine almindelige løbesko.

Her er en kort guide til hvilket udstyr der er relevant som trailløber.

Trailsko:

  • Løber du primært på brede grusstier, hvor underlaget er fast kan du sagtens bruge dine almindelige løbesko, alternativt så skal du kigge efter en trailsko der er mindre profileret, altså hvor den ikke har for høje og kraftige knopper under skoen. Det kunne feks være trailsko som bla. Salomon Ultra Glide, eller New Balance More Trail. Disse to sko er blandt andet også det vi kalder gode “door to door” trailsko, hvilket vil sige at skoene er også er gode på lidt hårde underlag som man ofte skal løbe på op til skoven.
  • Løber du mere tekniske trailspor er det vigtigt at du finder en løbesko som har rigtig grov profilering, med kraftige og høje knopper under bunden, så du ikke glider i svingene eller når du løber ned af bakkerne. De sko som bla. kunne egne sig godt til dette underlag er Topo MTN-Racer, Altra Lone Peak, Salomon Supercross 3 eller Saucony Peregrine 11.
  • Løb i bjergene og ultraløb er også blevet rigtig populært de senere år, for løbere der søger den ultimative løbsoplevelse i et fremmed land. Her er det vigtig at man finder en trailsko, som både er skridsikker, men som også beskytter dine fødder ekstra meget og som måske også har lidt mere plads i forfoden, da fødderne ofte hæver meget når man er ude og løbe i mange timer i træk. Her er modeller som Altra Olympus 4 og Topo Ultraventure rigtig populære valg.

Væskeveste og tasker:

  • Når du løber længere trailløb eller måske bare løber i skov langt hjemmefra, kan det være en rigtig god ide at have væske med, samt mulighed for at have opbevaring med, som feks. en tynd løbejakke, telefon, energi, nøgler osv. Du kan læse vores guide til hvordan du vælger den helt rigtige vest eller rygsæk som passer til dit behov her.

Løbetøj til trailløb:

  • Hvis du løber trailløb i efteråret eller om vinteren kan det være en god ide at have en løbejakke der er både vindtæt og vandtæt, specielt hvis man løber langt. Løber man trailløb i de varme måneder fungere helt almindeligt løbetøj ganske fint. Se vores store udvalg af løbetøj her.

Så er der vist ikke andet at tilføje end at, spænd skoene og kom ud i naturen og få en helt fantastisk løbsoplevelse. God fornøjelse.