Guide til gode gåsko – gode sko til at gå langt i

71-thumb

Hvilken størrelse og pasform skal du gå efter?

Det allervigtigste du skal tænke over, når du leder efter et par gode sko til gåture, er størrelsen og pasformen. 

Den nemmeste måde at finde ud af om dine gåsko passer er, at du tager sålerne ud af dem, ligger sålerne på gulvet og derefter sætter din fod ovenpå sålen. Din fod skal nu holde sig på indersiden af sålen, så du stadig kan se lidt af sålen foran dine tæer. Formen på sålen skal med andre ord passe til formen af din fod. Har du en spids fod skal sålen være spids og har du en “andefod” eller bred forfod er det enormt vigtigt, at formen på sålen ligeledes har samme form. 

Når du tager skoen på fødderne skal det føles godt med det samme. Historien om at skoen skal “gåes til” passer altså ikke helt. Det er rigtigt, at du vænner dig til en ny sko, men min erfaring er, at det skal føles godt fra første gang du træder ned i dine nye gåsko.

Du finder vores udvalg af gode gåsko til herre her og damer her.

Pasform: 

Skoen skal føles fast omkring hælen, svangen og vristen, men omkring tæerne er det vigtigt, at du har god bevægelse. Altså du skal kunne vrikke med tæerne og så må din længste ikke ramme spidsen af skoen, når du står op med vægt på foden. 

Når du har begge sko på, skal du snørre dem godt. Du starter med at snørre fra spidsen af foden og så skal du med to fingre stramme let hele vejen tilbage til toppen af skoen. Du må endelig ikke gøre det for stramt, da du skal have plads til at foden kan hæve, hvilket de typisk gør, når de bliver varme under en gåtur.

Længde på skoen:

Når du skal finde ud af om det er den rigtige størrelse, som du har fået fat i – altså længde på skoen, så skal du stille dig op, således du står oprejst med lige meget vægt på begge fødder. Når du læner dig fremover og trykker på spidsen af skoen, så skal du have ca. 5 mm luft fra den længste og ud til enden af skoen.

Hvis alt føles godt og der ikke er noget, som generer dig, så skulle du gerne være klar til din første tur i dine nye gåsko. Er du stadig i tvivl, er det en god ide at gå lidt rundt indenfor. Så kan du prøve om alt stadig føles godt efter en times tid og dermed blive endnu mere sikker på, at det er den helt rigtige gåsko, som du har valgt.

Hvordan skal du lukke dine sko?

Det er vigtigt, at du lukker en gåsko godt, men forsigtigt. Ved snørresko anbefaler jeg, at du bruger to fingre til at stramme skoen med, således du undgår at stramme dem for meget. Hvis du føler, at du har et behov for at overstramme skoen, for at få den til at sidde godt, kan det skyldes, at du har fået købt en sko, som er for stor. 

Når du strammer til med to fingre, skal du kunne mærke overdelen af skoen hele vejen fra svangen, omkring hælen og anklen. Der skal nemlig være plads til, at din fod kan hæve lidt. Strammer du skoen for meget, kan det resultere i krampe i foden eller vabler, fordi du pludselig ikke har plads til din fod og skoen strammer for meget. 

Det er også vigtigt, at skoen strammes jævnt. Det vil sige, at du skal stramme skoen med samme kraft fra første snørehul og hele vejen tilbage til åbningen af skoen. Derved får du den bedste pasform i dine nye gåsko.

Hællås:

Hvis du, efter at have snøret dine sko, stadig føler at skoen ikke sidder fast nok omkring hælen, kan du vælge at lave det, som hedder en hællås. 

En hællås får din hæl længere tilbage i hælkappen og giver en bedre støtte omkring hæl og akillessene. Vi har lavet en video guide til, hvordan du laver en hællås

Hvilke behov har du, når det kommer til dine gåsko?

Dit behov er måske at kunne gå 10 km om dagen i skoven med din hund. Det kan også være, at du bor midt i byen og dit behov er at gå på hårdt underlag – også ca. 10 km om dagen. Dette er en vigtig ting at overveje, fordi der er stor forskel på om du skal bruge en gåsko til skoven eller til byen. 

Der laves enkelte sko, som kun er beregnet til at gå i, men de fleste gåsko er løbesko, som enten har fået en anden overdel, f.eks en overdel i læder eller skind, eller også er det en løbesko, som vi eller producenten har valgt at kalde en gåsko.

Gode gåsko til hverdag

Mine bedste sko til at gå i til hverdag er et par sko fra mærket ON. Denne gåsko er super god til hverdag, fordi den har god plads, masser af komfort og god stødabsorbering. Derudover, så synes jeg den er fed:

Guide til gode gåsko - gode sko til at gå langt i

Guide til gode gåsko - gode sko til at gå langt i

Gåsko til gåture i byen 

Hvis du elsker at gå ture i byen på fortovet eller vejen (et hårdt underlag), så har du et kæmpe udvalg, når det kommer til dine gåsko. Her kan du tillade dig at lede efter en sko, som du synes er flot i designet, og som passer til dit outfit, uanset om du er på bytur eller på arbejde.

De fleste løbesko vil ligeledes kunne bruges som en almindelig hverdagssko eller gåsko. I det tilfælde er du heldig, for i denne kategori er udvalget meget stort og kan ses her.

Gåsko til dig, som har brede fødder

Til dig, som har brede fødder, men stadig mest af alt går gåture i byen, vil jeg anbefale, at du går efter en sko med ekstra bredde. Mange gåsko kommer i forskellige bredder og så er der mærker som Altra eller TOPO, som laver fodformede løbesko og gåsko, der egner sig godt hertil. 

Til damer kan du få gåsko i tre forskellige bredder: 2A (smal), B (medium) og D (bred). Til herrer kan du få gåsko i bredderne B, D og 2E. Enkelte skomodeller kommer også i bredden 4E, som er til den helt brede fod. 

Mine favoritsko til brede fødder er fra mærket Altra. Denne sko har en meget rummelig forfod og så er støddæmpningen i top:

Guide til gode gåsko - gode sko til at gå langt i

Guide til gode gåsko - gode sko til at gå langt i

Tip til at finde vores skomodeller med ekstra bredde: På vores hjemmeside skal du bare skrive “bred model” i vores søgefelt. Så kommer alle gåsko med ekstra bredde frem i søgningen.

Mine egne anbefalinger

Til sidst bliver jeg nødt til at anbefale min egen favoritsko og favoritstøvle til at vandre i. 

Min personlige favorit gåsko er fra mærket Altra. Skoen har 3,5 mm stødabsorbering. 

Guide til gode gåsko - gode sko til at gå langt i

Guide til gode gåsko - gode sko til at gå langt i

Tak fordi du læste med. 

Hvis du har spørgsmål og skal bruge hjælp til at finde de rigtige gåsko til dit behov, så er du velkommen til at ringe til mig på 20 68 77 77. Så skal jeg nok hjælpe dig med at finde et par sko, der passer til dig.