Løbestil og Løbeteknik 

20220517_143055

af Peter Mousten, Runners Lab  

Hvad er løbestil, og hvad er løbeteknik? Det er næsten ikke til at finde rundt i alle de fagtermer, når det gælder løbesport. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig med at forstå, hvad forskellen er, og hvad du selv kan gøre i forhold til din løbestil og din løbeteknik.

Forskellen på løbestil og løbeteknik

Din løbestil kan være en over-pronation, en supination eller en neutral løbestil. Det er forskelligt fra person til person. Noget du selv kan påvirke er, om du lander på hælen eller på forfoden, når du løber, og det er det, vi kalder løbeteknik. Forskellen på løbestil og løbeteknik er altså, at du som udgangspunkt ikke kan ændre din løbestil, men du kan sagtens ændre din løbeteknik. 

Løbestilen er genetisk bestemt. Hvis du er platfodet og løber med overpronation, kommer du desværre aldrig til at få en høj svang og løbe neutralt lige meget, hvor meget du træner det. Du kan godt med årene blive mere platfodet, for eksempel hvis du har et arbejde, hvor du står meget op, hvis du er overvægtig eller efter en graviditet. Det er noget, der sker gradvist over rigtig mange år, og ikke noget du kan træne dig fra eller til uden videre.

Løbestilen kan du tilpasse ved at købe en løbesko, som passer til din løbestil, og derved kan du komme til at løbe neutralt, selvom din fod og din krop løber med en overpronation. Det kan du afhjælpe med den rette løbesko. 

Løbeteknikken og musklerne, du skal bruge

Når det kommer til løbe teknikken, kræver det lidt mere af dig som løber. Jeg vil prøve at forklare de forskellige løbeteknikker og bedst muligt beskrive, hvad der sker, når du løber på en bestemt måde.

Lander du på hælen, belaster du forsiden af musklerne. Det vil altså sige musklen, der løber ned langs dit skinneben, den forreste lårmuskel og hoften. Hvis du har ondt foran på benene, ved den forreste lårmuskel under knæet, kan du blandt andet lide af springerknæ eller skinnebensbetændelse. Dette kan skyldes, at du lander for hårdt ned på din hæl, og du kan selv prøve at afhjælpe dette ved at øve dig i at komme ned på forfoden.

Når du lander på midtfoden eller forfoden, aktiverer du øjeblikkeligt dine lægmuskler, dine baglår og dine baller samtidigt med, at musklerne på forsiden af benet slapper af. Dette betyder, at du ikke belaster musklerne ved skinnebenet længere, og derved får du ikke skinnebensbetændelse. Det er nemmere sagt end gjort, og det er ikke altid, det virker i praksis, men du kan sammenligne det med at styrketræne.

Hvis du forestiller dig, at du er nede og træne, du samler nogle vægte op fra gulvet og begynder at lave biceps curls, arbejder vi med forsiden af armen. Når det er syret til i biceps, kan du i sin pause gå hen og lave triceps extension, hvor du belaster bagsiden af armen i stedet.

Din arm arbejder nøjagtigt ligesom dit ben. Med arbejde på forsiden vil bagsiden være afslappet, og med arbejde på bagsiden vil forsiden være afslappet. Ret enkelt når man stiller det op sådan.

Få lavet en løbestilsanalyse til forbedring af din løbeteknik

Når vi laver en løbestilsanalyse i Runners testlab, får vi ofte vores kunder til at løbe på den modsatte måde end den, de normalt løber. Dette gør, at løberen, som bliver testet, selv mærker, hvordan de andre muskler aktiveres øjeblikkeligt i forhold til dem, du normalt bruger, når du løber på en anden måde. Dette gør, at du pludselig har et redskab, som du kan bruge til at løbe lidt længere, end du er vant til at kunne presse dig selv, når du er ude at løbe længere distancer som for eksempel en halvmarathon eller en hel marathon

Hvis du oplever, at du pludselig får ondt foran på dit skinneben, omkring hoften eller ved den forreste lårmuskel, når der kun er 5 km tilbage i dit maratonløb, kan du med fordel løbe den næste kilometer stille og roligt med forfoden først i jorden. På den måde får den forreste lårmuskel lov til at slappe af, imens din lægmuskel, dit baglår og dine baller tager imod stødende, når du lander.

Find den rigtige måde at løbe for dig

Der bliver ofte spurgt; ‘Hvilken måde er den rigtige måde at løbe på?’ Det vil jeg helst ikke udtale mig om. Min ekspertviden ligger i, at jeg ved, hvilke muskelgrupper bliver aktiveret, og hvornår de bliver aktiveret. Jeg vil hellere lade det være op til hver enkelt person at finde ud af, hvad der virker bedst for dig. Det er dog helt sikkert en fordel, at du har kendskab til de forskellige løbeteknikker og øver dem på næsten hver eneste løbetur, du tager på. Hvis du øver dig på det, har du gjort, hvad du kan for at afhjælpe løbeskader. 

Husk at have de rette løbesko til din løbestil

Samtidig kan du veksle i mellem flere forskellige løbesko. For eksempel kan du have en sko med et højt drop, som tvinger dig ned på hælen først eller have en sko med lavt eller nul drop, som giver din fod en naturlig bevægelse. Når du søger efter sko på runnerslab.dk, kan du i venstre side vælge, hvor mange mm drop de sko, du søger, skal have. På den måde kan du hurtigt sortere skoene og kun se de sko med eksempelvis lavt drop. Tag dig derefter tid til at høre vores videoer, hvor vi prøver så udførligt som muligt at beskrive, hvad den sko, du kigger på, kan gøre for dig. En løbesko med et lavt drop får din landing mere frem på forfoden. Med forskellige løbeteknikker og forskellige løbesko vil du belaste kroppen forskelligt, hver gang du begiver dig ud på en løbetur, og derved belaste din krop på forskellige måder, hver gang du løber. Det vil ikke kun afhjælpe risikoen for skader. Det vil også give din krop en mere alsidig træning, hvor du får trænet hele muskulaturen igennem. Fra dine hofter og helt ned til dine fødder og gøre dig til en sundere løber.

Rigtig god fornøjelse med dine næste mange løbetur.  

Formålet med løb er trods alt at være en glad løber, en skadefri løber og ikke mindst, at du kan løbe hele livet.

dette billede Kan du se hvordan alle de forreste muskler på benet er aktiveret når hælen rammer underlaget.

Billede nr 1.

På dette billede Kan du se hvordan alle de forreste muskler på benet er aktiveret når hælen rammer underlaget.

På dette billede Kan du se hvordan de bagerste muskler er aktiveret når jeg lander på forfoden.

Billede nr 2.

På dette billede Kan du se hvordan de bagerste muskler er aktiveret når jeg lander på forfoden.