I denne tid under Corona krisen, hvor mange sider hjemme og ikke kan deltage i deres normale idrætsaktiviteter, er løb heldigvis en af de motionsformer der stadig er muligt og som er oplagt at kaste sig over. Du skal dog stadig tage dig dine forholdsregler, som bla. ikke at løbe i store fællesskaber, men højst 2 sammen samt holde god afstand til hinanden.


Herunder vil jeg give et par gode råd til hvordan du bedst kommer igang med at løbe og hvordan du holder motivationen ved lige i denne tid hvor der ikke lige er udsigter til et motionsløb og konkurrence i nærmeste fremtid.

Sørg for at have et par gode løbesko!

Når du starter op på at løbe er det vigtigt at du har et par gode løbesko. Løbeskoene er fundamentet for at du ikke belaster din krop unødigt, bla. ved at hindrer at du løber skævt på foden og ved at mindske de stød der kommer op igennem kroppen. Du kan måske godt tro at de 5 år gamle løbesko der står ude i skuret er gode nok, fordi de ikke er blevet løbet ret meget i og fordi de ser helt nye ud. Men faktisk så mindskes stødabsorberingen i løbesko over tid, også selvom de ikke har løbet de 800-900 løbekilometer som man typisk siger der er i en løbesko. Jeg anbefaler ikke at du løber i en løbesko der er mere end 3 år gammel, da du i dette tilfælde vil øge din risiko for at løbe ind i en skade, men også for at du får så god og behagelig start på dit nye løberliv, som overhovedet muligt.

Start stille og roligt op!

Det kan godt være at du er vant til at dyrke en anden form for motion flere gange om ugen, men det betyder ikke nødvendigvis at din krop kan holde til samme frekvens når det gælder løb. Så uanset om du ikke er vant til at dyrke meget motion eller hvis du bare ikke er vant til at løbe, er det vigtigt at du starter stille og roligt op. Løb er en super motionsform, da du træner det meste af kroppen på en løbetur. Men løb er også hårdt for kroppen, da løb er en meget monotom motionsform, med den samme gentagende belastning skridt efter skridt. Vores kroppe er generelt ikke glade monotome belastninger, så det kræver derfor at man roligt vænner kroppen til løb for ikke at få en overbelastningskade. 

Det skal dog på ingen måde afholde dig for at kaste dig ud i løb, så længe du bare tager dig dine forholdsregler.

Opstartsprogram kunne se således ud for en helt ny løber:

  • Løb en til 2 gange om ugen ( evt 5x 2 min løb med 1 min gå pause imellem)

  • Øg din træningsmængde med ca. 10-15% pr uge, så er du sikker på at dine sener bliver stærke nok til at holde til den øgede mængde

Hold motivationen!

Er du ny løber kan det oftest være svært at holde motivationen til at komme ud og løbe uge efter uge. Dette skyldes typisk at det i starten sjældent er rigtig sjovt at være ude at løbe, da det er hårdt og du får ondt i musklerne. Men det er vigtigt at hænge i, for efter et stykke tid knækker kurven og det vil pludselig blive meget lettere at løbe samme tur og ømheden i din muskulatur vil også aftage efter en løbetur. Når det sker forvandles løb fra at være hårdt og træls til at være fantastisk. Du frigiver en masse glædeshormoner (endorpiner) når du er aktiv og disse kan du for alvor nyde når du begynder at komme i bedre form, du kan faktisk gå hen og blive helt afhængig af dem..


Oftets kan det være en god ide at sætte sig en målsætning som løber, bla. ved at tilmelde sig et løb. Det at have et mål at træne henimod kan for mange være med til at holde motivationen ved lige. Men i denne tid hvor der er lange udsigter til igen at deltage i et motionsløb, er man nød til at sætte nogle andre målsætninger.. 

  • Du kan bla. finde nogle andre løbere som du kan sætte nogle mål med og kan holde hinanden op på. Pas på med ikke at lave urealistiske målsætninger, da det på ingen måde fremmer motivationen.

  • Du kan planlægge dine egne små testløb, som du kan træne henimod. Således kan du få en fornemmelse af om træningen giver pote og dermed også motivation til at fortsætte sin løbetræning.

Er du allerede en erfaren løber og har fundet glæden ved løb, så kan du også bare benytte denne tid til at løbe på lyst og følelse. Nogle gange kan det også være rart kun at løbe det man bare lige har lyst til uden at have et bestemt program at følge. 

Husk du kan altid ringe til os eller skrive en mail samt fange os på chatten, hvis du har spørgsmål til din træning, skader, udstyr osv.. Vi er altid klar til at hjælpe dig.