Man kan sige meget om årets halvmarathon i København, men en oplevelse udover det sædvanlige blev det!! Da jeg rundede de 19 km begyndte uvejret - regn, lyn og torden ramlede ned over Østerbrogade, og da jeg løb over mållinjen knap 3 kilometer senere, stod vandet os til anklerne for enden af Øster Alle og i stort set hele Fælledparken.


Al bagage stod i vand og pga den store mængde hagl der ligeledes var kommet ned fra oven, var det mildest talt en gang isvand man gik rundt i. Om det var de IS-kolde fødder, vandmasserne der fortsat væltede ud af himlen eller snakken om den løber der muligvis var blevet ramt af er lyn, der gjorde, at der herskede en form for krisestemning i bagageteltet er svært at sige. Men lige der, var det svært at finde den sædvanlige eufori over at have gennemført et løb sammen med så mange mennesker frem. Da solen efter lidt tid, igen brød frem og vi kunne sjoske os gennem 20 centimeter mudder efter en kanelgifel og en kold Nordic, indfandt løbeglæden sig dog trods alt. At turen tilbage til Aalborg blev umådelig lang pga af udeblevne busser og store vandmasser, er lykkelig glemt idag, hvor de lidt ømme lår og glæden over at have været med til ugens BREAKING, fylder alt ???????? ????Min tid blev 1.33.46 og det er jeg godt tilfreds med ⚡️ ⚡️ ⚡️Årets skøreste halvmarathon ✔️Tak til @spartalob for god og ansvarsfuld afvikling af løb ????????


Mine racesko!
* Min racesko var Brooks Pure Cadence som virkede perfekt til formålet. En let sko med mild overpronation. Den blev naturligvis gennemblødt men virkede ikke tung eller træls selvom den blev våd. Den kommer i en trailudgave Brooks Pure Grit som jeg helt sikkert skal løbe i henover vinteren. Min Racepåklædning! * Jeg løber næsten altid mine løb i Compression tights og denne gang var ingen undtagelse. Det var et par 2XU korte og de fungerede som altid perfekt :-) * På toppen havde jeg en rigtig lækker sports bh fra Casall med en t-shirt fra saysky "fast has no gender" udenover. * Mine strømper var fra Feetures som sikre mig glade fødder uden vabler. * I målområdet havde jeg lagt en tør t-shirt samt min dejlige hoody fra saysky * Tog brille på fra Oakley da solen dog alligevel skinnede det meste af dagen. De endte god i panden da regn, lyn og torden tykkede ind over Østerbro.