27.10.2022

BACKYARD ULTRA WORLD TEAM CHAMPIONSHIPS

David løb i 65 timer!

Lørdag den 15. oktober 2022 skulle 37 lande dyste om, hvem der som hold kunne løbe længst som land, og hvem der endeligt ville stå tilbage som sidste løber, og dermed vinde æren og den eftertragtede Golden Ticket som giver en plads til Big Dog´s Backyard Ultra i Tennessee. Et løb du kun kan få adgang til enten med en Golden Ticket, eller ved at have løbet langt nok til et Backyard. I skrivende stund er 52 omgange nok til at komme med til havefest i Tennessee, men man forventer at den stiger til 60 i løbet af det næste år.

Backyard hva´ for noget? Backyard Ultra går i alt sin enkelthed ud på at løbe 6,7 km i timen. Bruger du f.eks. 45 minutter på det, så har du 15 minutters pause til at spise, sove, tøjskift, toiletbesøg inden næste omgang starter. Alt skal ordnes i depotet, for du må ikke modtage hjælp ude på ruten. Når det er ved at være tid til næste omgang, vil man typisk høre en fløjte 3 gange, som markerer når der er tre minutter til start, 2 fløjt når der er to minutter og endelig 1 fløjt når der kun er et minut til at du skal stå klar til at løbe igen. Står man ikke klar til tiden, er man ude, ligesom man også er ude, hvis man ikke når i mål indenfor tidsgrænsen. Så man bliver ved så længe man kan, time efter time indtil man ikke kan mere, og løbet forsætter til der kun står én mand eller kvinde tilbage, som kan kalde sig, vinder af løbet – alle andre de vil få en DNF (Did not finish). Hver anden år afholder, Laz, Big Dog´s Backyard Ultra i USA, Tennessee, som er opkaldt efter hans hund Big, og løbets lokation er vitterligt i hans egen baghave. Det er til det her løb, at alle vinderne fra enten et Golden Ticket løb eller som har løbet langt nok til at klare cuttet, mødes fra hele verdenen og dyster om at kalde sig verdensmester i Backyard disciplinen. Danmark var selvfølgelig med i blandt de 37 lande, og stillede op med et erfaren Backyard team med de 15 bedste danske Backyard løbere. Én af de 15 løbere var David Stoltenborg. David har boet en del år i Norge, hvor han begyndte at løbe trail, og det skulle hurtig vise sig, at han faktisk var et ret stort talent indenfor trailløb. Noget som også blev bemærket af landsholdstræneren for Det danske TrailLandshold, så David blev udtaget til blandt andet VM i UltraTrail. Udover det har han vundet løb som UTMCP i Spanien, Promina Trail i Kroatien og Sky Trail. Men udover trailløb fandt David også ud af, at han faktisk var ret god til at løbe langt – rigtig langt. I marts 2022 vandt han Great Dane Backyard Ultra med 53 omgange, altså 355 km! Hvilket også gav ham en Backyard Danmarksrekord. Men hvordan er det så at være i gang i så mange timer? David kommer her med en racerapport af løbet.

Racerapport fra David: 435 km på 65 timer og så var der udsolgt! Eller… det var der faktisk efter de 60 timer til Backyard Ultra World Team Championships 2022 men den nye danmarksmester og sherif i backyard- byen, Søren Møller, fik alligevel hjulpet mig igennem til den lyse morgen tirsdag – på den løbetur vi startede lørdag ugen inden. Forud var gået et kanon arrangement af de danske arrangører Horsens Backyard Ultra som Danmarks 15 VM-løbere fulgte flot op på ved at være blandt de 7 nationer ud af 37 som stadig var fuldtallige efter 25 timer. Der var blevet gravet monster dybt og kæmpet med skader hos flere, som på trods gav alt hvad de havde for holdet. Mit første døgn var heller ikke uden kriser. Vi startede kl. 14 og allerede samme aften kunne jeg mærke at jeg havde taget alt for løst på det med sukkerindtag, og maven begyndte at brokke sig. Den blev ved, jeg kunne ikke holde noget energi i mig, og lignede en som var på vej til at udgå hvis ikke jeg fik styr på det. Taktikken blev at “tømme ud” og løbe så mange runder jeg kunne uden at spise, og ikke drikke andet end at tage mundskyld i vand som skulle spyttes ud. Efter 5 timer den første nat på den måde var jeg komplet tom for energi, og håbede at maven ville spille igen. Det ville den, og ej hvor var det skønt at løbe igen! Da det blev lyst, kunne jeg glæde mig over at både venner og kollegaer ville komme forbi i løbet af søndagen. Det gav et motivationsboost ude på ruten hver gang vejret var lidt træls – for shit for en omskiftelig omgang dansk efterårsvejr! Vi havde efterhånden fundet ind i en god rytme og den samme rækkefølge hver runde, hvor mine som oftest blev brugt sammen med Morten og Julie. Da vi gik ind i nat nr. 2 havde Danmark kun mistet ganske få løbere, og lå rigtig godt til i Team-konkurrencen. Der var super sammenhold blandt alle, og det var fedt at følge med i hvordan det gik de andre lande. Kunne huske fra min tur i Kompedal i foråret at man på nat nr. 2 blev voldsomt udfordret på søvn, så fik sagt til flere omkring mit crew at jeg regnede med vi var 4 tilbage når det blev mandag, Stine, Morten og Søren så alle stadig superskarpe ud. I løbet af aftenen og natten væltede det ind med flotte danske PR´s. Niels, Jesper, Ole, Martin, Gotfred og Hallur træk hver især sin del af læsset til at skubbe Danmark op i klassementet. Stine var desværre uheldig at sparke foden ind i en træstub og tage fra i faldet med knæet, og måtte udgå. Men hvad hun ikke længere havde mulighed for at bidrage med på ruten, blev til gengæld i den grad lagt i vores fælles depotområde, hvor jeg både fik nydt godt af massage, proviant og energi-tyggegummi. Nok en PR kom i hus i de tidlige morgentimer mandag, da Morten rundede de 40 timer, men et par runder senere var det desværre slut pga. søvnmangel, og så havde vi ellers mistet to af vores stærkeste kort til dag 3. Søren og jeg blev hurtig enige om at finde ind i en to-mands-maskine og holde sammen så længe vi kunne. Vi ville gerne op at ramme i nærheden af de 60 runder, som ville være et realistisk bud på at vi så begge kom med til USA og Big Dogs Backyard Ultra næste år i Tennessee. Første delmål var de 12 timer mens det var lyst, som ville bringe os op fra 41 til 53 timer og en tangering af Danmarksrekorden. Vi gik efter rundetider omkring 50 minutter, og brugte de mange timer sammen på at få sludret rigtig godt og grundig. I løbet af dag 3 rykkede Pernille og jeg vores depot fra teltet og indenfor i Horsens Firmaidræts fine lokaler. Hun stod klar med præcis det jeg havde brug for til hver runde 65 timer i træk, og fortjener i den grad den kæmpe klapsalve hun fik fra alle efter løbet. Heldigvis fik hun crew-support det sidste døgns tid af ingen ringere end Barbarian Trail Runner aka Simon Grimstrup som også kastede alt hvad han havde i hænderne i maj og hjalp os til Backyard Masters i Tyskland. Nu ku´ det sgu ikke gå helt galt! Vi lykkedes med at nappe Danmarksrekorden kl. 19 efter at have løbet 355 km, hvilket blev fejret med konfettirør i målområde. Jeg var dog begyndt at få ondt i højre akillessene samme sted som jeg udgik pga. af i Tyskland. Heldigvis havde Horsens tilknyttet en smadderdygtig sportsfys i form af Anton Skov der tilså den, og vi fik lavet en lille plan hvis det skulle udvikle sig værre. 5 timer senere – på runde 58 – havde Søren og jeg løbet så længe at Danmark var rykket forbi Frankrig der ikke havde flere løbere tilbage. Det betød at vi indtog en superflot 7. plads foran lande som Spanien, Tyskland, England, Italien, Sverige, Norge og sidste års bronzevindere fra Mexico! Nu var de 60 runder indenfor rækkevidde, men mørket havde sænket sig igen, og min venstre lægmuskel var blevet så træls at jeg måtte sluge en omgang smertestillende for at fortsætte, og en ordentlig omgang massage fra Anton. Det tog heldigvis toppen, og forsvandt nærmest da vi kom ind det sidste stykke på landingsbanen hvor der holdt en bil med alle døre åbne, blinkende lygter og musikanlægget skruet op på max med Volbeat´s For Evigt. Da vi krydsede de famøse 60 timer, begyndte smerterne fra læggen igen. Derfra var det overlevelse runde for runde. Søren hjalp mig trolig igennem hver runde og var en kæmpe teamplayer! Jeg havde holdt igen med gels, koffein, energidrik, musik og andre små treats i værktøjskassen til den sidste nat, fordi jeg ved jeg blev presset. Nu havde jeg taget hul på dem en efter en, og de sidste runder kørte de nærmest allesammen på samme tid, fordi jeg hele tiden troede den næste runde var den hvor jeg ville dø et sted ude på ruten. Efter 62 timer og 413 km havde vi tangeret den norske rekord, og da vi havde slået den efter 63 timer og 420 km, var der pludselig ikke langt op til den nordiske rekord på 68 timer som havde stået i 4 år. På runde 64 måtte jeg næsten humpe læggen i gang hen af landingsbanen, før den var varm. Denne gang var det værre end de foregående, men heldigvis er der ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, og jeg tog faktisk mig selv i at tænke “Fedt, smerten hjælper egentlig med at holde mig vågen.” Endelig kom vi ind på runde 64 og jeg fik en hurtig behandling igen. Ny runde, samme opskrift. Op mod musikken, ind med gels og ud på sporet. Just one more loop! Vi havde kunne fejre flere rekorder de seneste runder, og en af de bedre var at USA havde sagt farvel til deres 8. seedede løber, hvilket betød at Danmark fik en plads på All Star holdet til Søren, som havde mere end fordoblet sin PR på 30 runder. Vi kom ind fra runde 65 i tide, velvidende at vi havde overlevet 3 hele nætter, da det ville blive lyst undervejs på runde 66- Nu så ny nordisk rekord ikke umulig ud! Vi (dvs. jeg), lagde langsomt fra land den første km. Derefter forsøgte jeg med lidt speed-walk hen til skoven og det lækre lige trailstykke vi skulle løbe derinde. Efter ca. 1,5 km kommer der et stejlt lille nedløb, hvor jeg de seneste runder har været mere og mere besværet med at finde en måde at løbe det på. Søren tilbyder at støtte mig ned af det, men tiden er allerede fremskreden, og det der plejer at være blevet en lille smule bedre ved at have fået løbet læggen i gang på det her tidspunkt af ruten og den her runde kun blevet værre. Jeg ønsker Søren go´ tur i mål og beslutter at vende om. På det tidspunkt havde vi løbet sammen alene i et døgn uden at have kendt hinanden før, og hvor var det bare en fed duo at være en del af. Danmark løb til sidst med 7. pladsen, og individuelt fik jeg lige akkurat skrabet mig frem til en delt top 20 placering ud af 543 løbere. Glæder mig allerede til 15. oktober 2023 når Team DK indtager Lazarus Lake´s Backyard!

BACKYARD ULTRA WORLD TEAM CHAMPIONSHIPS

Kære løber,