16.01.2023

Anmeldelse Brooks Ghost 15
Brooks Ghost 15 er en yderst behagelig neutral løbesko med et højt hældrop, hvilket gør den mest velegnet til hælløbere. Igennem de sidste mange år har Ghost været et meget sikkert valg, når det kommer til en løbesko der kan bruges til alt slags underlag. Den luksuriøse overdel og unikke pasform gør Brooks Ghost serien til et populært valg i vores Testlab. Version 15 af Ghost har fået en ny, DNA Loft v2 mellemsål, som gør skoen en lille smule tungere men til gengæld giver en mere stabil følelse. Tidligere versioner har været bedst egnet til de lidt langsommere trænings ture, men Ghost 15 fungere også super godt til dig der en gang imellem gerne vil løbe lidt hurtigere.
Hvorfor skal du købe Brooks Ghost 15?
Hvis du leder efter en blød, komfortabel neutral løbesko, som kan klare stort set alle træningsture på alt slags underlag, vil Ghost 15 være et godt køb. Vi er især begejstret for stødabsorberingen, pasformen samt holdbarheden i skoen.
Hvem bør ikke købe Brooks Ghost 15?
Hvis du leder efter en super blød og meget fjedrene løbesko, er Ghost 15 fra Brooks ikke den sko vi vil anbefale. Ghost er en klassisk opbygget løbesko, fast, stabil, stødabsorberende, slidstærk og med et højt hældrop. Så hvis du er forfodsløber eller lander meget midt på foden, ville vi anbefale en løbesko med et lidt mindre hældrop.
Introduktion af Brooks Ghost 15
Brooks Ghost har to karakteristiske fællesnævnere : Den luksuriøst og komfortable overdel og dens høje hældrop. Disse 2 funktioner er det, der adskiller Ghost fra rigtig mange andre top neutral løbesko på markedet. Den bløde overdel, gør at du virkelig føler du får noget for pengene og man kan mærke kvaliteteten i skoen. Det høje hældrop på 12mm giver gode forudsætninger for eksempelvis nye løberes akillessener, som ikke er så stærke endnu.
Brooks Ghost er nu kommet i 15 version, og i denne relativt korte periode løbeskoen har eksisteret, har det lykkes at blive en af de mest populære løbesko på planeten. Modellen er ekstrem populær blandt nye løbere, såvel som garvede maratonløbere der løber under 3 timer.
Jeg har nu testet de sidste 3 versioner af Brooks Ghost (Ghost 13, Ghost 14 og nu Ghost 15) og det jeg oplever hver gang jeg tester en ny Ghost model, er at de altid minder rigtig meget og den tidligere version jeg har testet. Det betyder, at du ved, hvad du får, når du køber en Ghost og det er rigtig rart for mange løbere, som er blevet glad for at løbe i modellen, for de skal ikke frygte at en ny version vil ødelægge den gode oplevelse.
Overdelen er Ghost 15'erens styrke, og der er ikke ændret meget fra version 14. Du får en kvalitet i overdelen som man normalt kun ser på meget dyrere løbesko, hvilket også er en af årsagerne til at den er så populær. Hælkappen og pløsen er begge godt polstret, så komforten omkring anklen og akillessener er i top. Hælkappen sikrer et godt hold og en stabil fælelse i din fodafvikling.
Ydersål og mellemsål
Det nye DNA Loft v2 mellemsål føles bemærkelsesværdigt som skum fra tidligere år. Uanset om det er DNA Loft v1, v2 eller BioMogo i Ghost 10, for fem år siden, føles skummet næsten ens.
DNA Loft v2 i Ghost 15 giver dog en mere blød følelse og komfort. Mellemsålen er meget fast i strukturen, hvilket giver en stabil fodafvikling, mens altså heller ikke den meget hoppende og fjedrene fornemmelse som man kender der fra mange løbesko på markedet idag, bla Brooks Hyperion Max
Skummet er lidt fastere end sidste år, hvilket giver et bedre kickback og bedre fremdrift end tidligere. Så du får altså følelsen af at du også kan løbe lidt hurtigere træningsture i skoen. Jeg kunne måske godt have ønsket mig en lille smule blødere og mere responsiv mellemsål, men når det er sagt, så har jeg jo også andre løbesko som netop opfylder det ønske.
Jeg må indrømme at jeg nyder at supplere min træning med at løbe i løbesko med højt drop, som bla. Mizuno Wave Rider 26, Brooks Adrenaline GTS 22 og også Brooks Ghost. Det føles som om skoen hjælper mig i fodafviklingen, så det bliver lettere at løbe, end i en sko med et lavere hældrop. Jeg er som udgangspunkt også hællander, så det høje drop fungerer for mig, men jeg tror, at en midtfods-/forfodsløber ville syntes, at 12 mm hældrop ville begrænse deres løb. Ghost 15 føles ret stabil selvom det en en neutral løbesko, hvilket også gør at løberen med en mild overpronation, vil kunne bruge denne model.
Ydersålen på Ghost 15 er lavet i et tykt og blødt gummimateriale. Det er med til at gøre løbeskoen meget slidstærk, men samtidig er det også denne gummi, der er med til at gøre skoen lidt tungere end tidligere versioner.