Anmeldelse af Brooks Adrenaline GTS 22

IMG_20211229_135941_109

Så fik jeg lov til at teste endnu en løbesko, hvilket jeg elsker! Herunder kan du læse min oplevelse af den nye Brooks Adrenaline GTS 22, som jeg har løbet snart 300 km i. Har de sidste mange år, haft en forkærlighed til denne model, da jeg også har løbet rigtig mange kilometer i både version 20 og 21, som jeg syntes har været suveræne mængdetræningssko. Adrenaline GTS 22, er en løbesko til løberen med moderat til kraftig overpronation. GTS står faktisk for “Go To Stability”.

Pasform:

Brooks Adrenaline GTS 22 er ens i størrelsen i forhold til tidligere versioner. Jeg bruger altså samme US nummer (altså US 9) i version 22 som jeg gør i de fleste andre Brooks løbesko

Overdelen er designet i engineered mesh rundt om midtfoden og forfoden, hvilket sikrer en suveræn åndbarhed. Den  nye designede hælkappe gør at GTS 22 omslutter hælen rigtig godt og sammenholdt med den ekstra bløde polstring indvendigt i skoen, får du virkelig en god komfort. Man mærker så snart man stikker foden i skoen, at den sidder godt tæt og fast om foden, man føler næsten ikke at man behøver at snørre den. Pasformen er generelt super behagelig, uden at man føler at skoen skal løbes til, den sidder bare godt uden at genere fra første løbekilometer.

Anmeldelse af Brooks Adrenaline GTS 22

Funktion:

Brooks Adrenaline GTS 22 er i den lettere ende for en stabilitetssko, men forbliver dog stadig primært en daglig mængdetræningssko. Med en fuld DNA LOFT skum, som erstatter DNA LOFT og BioMoGo kombinationen fra Brooks Adrenaline GTS 21. DNA Loft-skummet er let og blødt og giver god dæmpning i hele skoens længde. Man mærker specielt den bløde skum, når man lander på hælen eller henover den bageste tredjedel af skoen, hvor det blødere skum komprimerer mere og dermed både nedsætter pronationshastigheden og aflaster kroppen for stød.

Brooks Adrenaline GTS 22, har stadig 12 mm drop, hvilket jeg syntes passer godt til denne type af løbesko og til min brug af skoen. Jeg bruger nemlig primært skoen som min daglige træningsmakker, til alt lige fra helt rolige og lange “Kenyaner Jog” ture, til de lidt lidt hurtigere ture på hårde underlag. Derfor fungere den høje mellemsål og den meget komfortable og bløde stødbsorbering i hælen og den mere responsive absorbering i forfoden rigtig godt.

Jeg syntes som altid at jeg får rigtig meget sko for pengene når jeg vælger en Brooks Adrenaline løbesko. Den skuffer aldrig iforhold til levetid, hvor jeg sagtens føler at skoen kan holde til 900 løbekilometer. Det skal siges at jeg er en let løber, der vejer ca 64 kg, så er du lidt tungere skal du nok forvente lidt kortere levetid.

Anmeldelse af Brooks Adrenaline GTS 22

Stabilitet:

Brooks Adrenaline GTS 22 kommer med det velkendte GuideRail system, som er styrerne elementer placeret på både den mediale (inderside) og laterale side (yderside), hvilket giver en god styring af både bagfod og mellemfod. Guiderail teknologien fra Brooks, fungerer simpelthen så godt og er en kæmpe kontrast, til de meget faste kiler man tidligere har placeret på indersiden af stabile løbesko. Det er en meget mere holistisk måde at anskue stabilitet i løbesko på. Istedet for at have en hård kile der bare tvinger foden ud mod ydersiden, så bliver foden, med GuideRail teknologien, hele tiden guidet ind mod en neutral fodstilling. Man føler faktisk ikke at man har støtte i skoen, hvis man står stille i den eller løber lige på foden. Støtten føler man først hvis man begynder at overpronere og falde ind eller udaf på foden, her vil støtten i skoen sørge for at du ikke belaster kroppen unødigt

Jeg er selv en løber der overpronere ret meget, så har tit været vant til meget tunge og hårde løbesko, hvor jeg oftest blev ret øm på indersiden, fordi løbeskoen simpelthen var for hård på indersiden. Så for mig personligt, er det en fornøjelse at løbe i denne type løbesko, hvor jeg både føler mig godt beskyttet og styret, uden at det begrænser mit løb.

Anmeldelse af Brooks Adrenaline GTS 22

Konklusion:

Alt i alt lever version 22 klart op til mine forhåbninger. Det er uden tvivl den mest komfortable Adreneline GTS jeg har testet. Jeg skal som oftest lige bruge 100 km´s træning i en løbesko inden jeg syntes den sidder ligeså godt som de gamle og udtrådte sko. Men med denne model, følte jeg allerede efter blot 2-3 løbeture, at skoen virkelig sad godt og nærmest bedre end de gamle løbesko. Derudover er blødheden i mellemsålen klart den bedste forbedring på denne model. Jeg må indrømme at jeg bliver mere og mere tilhænger af en lidt blødere støddæmpning, specielt til mine lange træningsture, og her slår version 22 tidligere versioner klart. Den formår virkelig at ramme et godt miks mellem blødhed og responsivitet, således man føler sig aflastet uden at det går udover fremdriften i skoen.

Tekniske specifikationer:

Vægt:
Herre: 289 gram – Dame 258 gram
Drop:
12mm
Underlag:
Asfalt, fortov og grus
Type:
Moderat til kraftig overpronation
Brug:
Daglig træning

relaterede produkter: