A Backyard Story

image3

I påsken modtog min kæreste, Morten, en glædelig besked om, at han var blevet inviteret til The Race of the Champions – Backyard Masters i Tyskland

Løbet er arrangeret af, Alex Holl, som bedst kan beskrives som den tyske udgave af Gary Cantrell, eller som du måske bedre kender ham; Lazarus Lake. Laz er skaberen bag Backyard Ultra, og masse andre løb, heriblandt Barkley Marathons. 

Hver anden år afholder, Laz, Big Dog´s Backyard Ultra i USA, Tennessee, som er opkaldt efter hans hund Big, og løbets lokation er vitterligt i hans egen baghave. Det er til det her løb, at alle vinderne fra enten et Golden Ticket løb eller som har løbet langt nok til at klare cuttet, mødes fra hele verdenen og dyster om at kalde sig verdensmester i Backyard disciplinen. 

Morten deltog i Big Dog´s Backyard Ultra i 2021, efter at han havde vundet en Golden Ticket i Great Dane Backyard Ultra med 39 timer. Jeg havde fornøjelse af at være med som crew, hvilket var en kæmpe oplevelse. Det er ikke hver dag man er til løb med navne som Harvey Lewis, Courtney Dauwalter, Maggie Gurterl og mange flere. 

A Backyard Story

Men hvad er Backyard lige for en størrelse?

Backyard går i alt sin enkelthed ud på at løbe 6,7 km i timen. Bruger du f.eks. 45 minutter på det, så har du 15 minutters pause til at spise, sove, tøjskift, toiletbesøg inden næste omgang starter. Alt skal ordnes i depotet, for du må ikke modtage hjælp ude på ruten. Når det er ved at være tid til næste omgang, vil man typisk høre en fløjte 3 gange, som markerer når der er tre minutter til start, 2 fløjt når der er to minutter og endelig 1 fløjt når der kun er et minut til at du skal stå klar til at løbe igen. Står man ikke klar til tiden, er man ude, ligesom man også er ude, hvis man ikke når i mål indenfor tidsgrænsen. Så man bliver ved så længe man kan, time efter time indtil man ikke kan mere, og løbet forsætter til der kun står én mand eller kvinde tilbage, som kan kalde sig, vinder af løbet – alle andre de vil få en DNF (Did not finish).

Morten og jeg havde begge lige deltaget i Great Dane Backyard Ultra tilbage i marts i Kompedal Plantage. Morten løb ”kun” 12 omgange, da han var ved at forberede sig på et 24 timers løb i Italien. Jeg løb mit andet Backyard, hvor jeg var sulten efter at slå mine 16 omgange fra forrige Great Dane. Det lykkedes for mig at komme op på 24 omgange, og dermed runde 100 miles (161 km)! 

A Backyard Story

Så godt tilfreds med det hele, så var jeg alligevel ikke helt tilfreds, for 24 omgange giver mig ikke en plads på Danmarks Backyard Ultra World Team Championships til oktober, hvor der er 15 pladser til de danske løbere, som enten har vundet en Silver Ticket til en af de 6 Silver Ticket løb afholdt herhjemme, og de resterende 9 pladser går til dem der har løbet længst på ”Løb langt” listen. På listen er der allerede mange dygtige løbere og 30 omgange minimum for at komme i betragtning, og lidt mere hvis man vil være sikker på en plads. 

Så et par dage efter Great Dane tilmeldte jeg mig Horsens Backyard med målet om at vinde en Silver Ticket eller løbe langt nok. 

Men nu sad Morten med den her helt enestående mulighed for at komme til Tyskland, og endnu engang at dyste mod nogle af verdens bedste ultraløbere. På deltagerlisten var der blandt andet et par gengangere fra Tennessee, og andre som ikke havde haft mulighed for at rejse til USA, og deltage i løbet, på grund af rejserestriktionerne skabt af Corona sidste år. 

Horsens og Tyskland lå samme weekend, så Morten takkede nej for han skulle hjælpe mig med at få kvalifikation til Danmarks Backyard Team i Horsens. På trods af at jeg nu bestemt synes at selvfølgelig var der ingen tvivl der! Han skal til Tyskland, så må jeg finde en anden løsning. Men meget uventet svarede Alex tilbage ”Tag Julie med, så må hun kvalificere sig til Teamet her”. Det skal lige siges, at man skal have løbet 45 omgange til et Backyard eller have andre topplaceringer til de store ultraløb for at komme i betragtning til løbet. Så det må være det man kalder et wildcard udover det sædvanlige. 

Jeg vidste at der nok ikke vil være de store forventninger til mig, men jeg havde alligevel tænkt mig at komme og vise, at jeg bestemt også var ”god nok” til at være der, selvom jeg kom med nok færreste omgange til et Backyard og mindst ultraløbserfaring. 

Uden mad og drikke dur helten ikke

Jeg har løbet fast siden 2016, da jeg bare lige skulle prøve at løbe et halvmaraton til Motorvejsløb i Silkeborg. Men jeg blev fanget af at løbe, og ville have mere. Den historie kan flere løbere muligvis nikke genkendende til. Selvom jeg har nu har løbet tusindvis af kilometer siden mit første halvmaraton i Silkeborg, har jeg faktisk aldrig, til manges store forundring, taget energi under mine løb. Men siden jeg for godt to år siden begyndte at snuse til ultraløb, så kommer man nok ikke udenom, at man bliver nødt til fylde lidt på tanken her og der, når man skal være i gang i flere timer. 

Så da jeg startede ud med ultraløb, så kørte jeg energien på ”rigtig mad” såsom rugbrød med pålæg, frugt, lyst brød med marmelade og lignede. Jeg har bare erfaret nu, at jeg i længden bliver træt af alt den tørre mad, og jeg mister lige så stille appetitten og dermed energi. Væsken begynder også at halte, fordi jeg bare føler mig proppet som en stakkels foie gras gås. 

Så nu har jeg erfaret fra tidligere ultraløb, og nok mest under Backyard, at der skulle arbejdes på energistrategien frem mod Backyard Masters i Tyskland. Jeg vil stadigvæk holde mig kørende på ting som f.eks. havregryn. Jeg er stor fan af alle former for gryn, og hvis jeg skulle vælge en ingrediens, jeg skulle leve af resten af livet, så ville valget uden at blinke falde på havregryn. Men den her gang vil jeg så også krydre min plan med noget helt nyt, nemlig geler. Min tanke bag det er, at det fylder mindre i maven, og det er måske nemmere at få ned hvis mætheden begynder at melde sig. 

Men geler skal trænes for at sikre sig om man overhovedet er til det, og om maven tåler dem. Jeg begyndte at træne med neutrale gels fra PurePower. Jeg får rigeligt af den søde smag igennem maden under mine løb, at mine geler ikke nødvendigvis behøver at smage af noget særligt. Jeg er dog en sukkergris, så jeg ville også lige give et skud på PurePower chews, som faktisk er vingummi som vi kender, bare uden gelatine.

  • Purepower Chews Koffein Citrus - 12 stk
    Purepower Chews Koffein Citrus – 12 stk
    Vare på tilbud
    240,00 kr.
  • PurePower Chews Frugt - 12 stk
    PurePower Chews Frugt – 12 stk
    Vare på tilbud
    240,00 kr.
  • PurePower Chews Cola - 12 stk
    PurePower Chews Cola – 12 stk
    Vare på tilbud
    240,00 kr.

Der skulle lidt pres til fra Morten for at få mig til, at få de geler med på en løbetur. Jeg synes, at det virkede lidt fjollet at tage energi med på en træningstur, men vi aftalte at tage en lang tur sammen på knap 30 km, så jeg kunne teste geler af, samt øve mig på at drikke en masse Tailwind undervejs. Jeg endte med at tage hele 3 geler, og det hele forløb uden problemer, og de var nemme at indtage, så nu havde jeg da overvundet den frygt. 

Efterfølgende tog jeg det faktisk helt frivilligt med på tur. Hvem havde troet det?

A Backyard Story

Roadtrip 

Dagene gik og før man når at se sig om, var vi i fuld sving med at pakke bilen med løbesko, pavillon, borde, løbetøj til at slags vejr, mad, køkkensager og mere løbetøj. Der skal meget med når skal sætte en hel lejr op, og man ikke ved hvor længe man skal løbe. Mottoet er her ”Hellere pakke for meget, end for lidt”. Vi havde været så heldig at låne en større bil af Mortens søster, Christina, for det kunne simpelthen ikke have været i vores egen lille Aygo, for foruden Morten og jeg, skulle vi også have plads til Mortens rigtig gode ven (og crew), Peter. 

Peter havde mulighed for at hive et par dage ud af kalenderen på trods af små børn og fuldtidsarbejde, så han kunne tage med til Tyskland for at crewe os godt igennem vores løb. En god hjælper under Backyard er uundværlig, og særligt sådan en som Peter er guld værd. Han banker altid en fed lejer op, og styr og orden på alt. Som løber er det bare mere trygt når man ved at crew har styr på det. Desuden er Peter selv en dygtig løber, og ved hvordan det er at være i gang i flere timer. Men mere om senere hvor vigtig et godt crew er under Backyard. 

Vi kører afsted torsdag morgen, og har nu et godt 10 timers køretur – plus pauser –  foran os inden vi ankommer til Rettert, hvor løbet afholdes. Vi ankommer omkring kl. 19.00 og tjekker ind på vores Hotel ”Landgasthof Gemmer”. Vi er alle overrasket over hvor fint hotellet er, og hvor store værelserne er. Jeg ved ikke hvad vi havde forventet, men vi er en lille landsby, hvor der knapt nok er indkøbsmuligheder eller ret meget andet at se til, så vi havde nok ikke sat snuderne op efter noget bragende. 

De små byer op til Rettert, og selve byen, ligner noget der er taget ud fra en scene i rigtig Disney prinsesse film. Hvis en eller anden pludselig kommer syngende afsted med sin lille madkurv på vej til slottet, ville det kun følges helt naturligt.

Vi befinder os altså en meget idyllisk lille naturskøn perle i Tyskland, og vejret er som en god dansk varm sommerdag, så her er slet ikke tosset at skulle tilbringe de næste dage.

Vi spiser aftensmad på hotellet, endnu en positiv oplevelse, særligt Peter er meget begejstret over maden. Det var også enormt lækkert, og tiltrængt efter en lang dag på farten. Vi kan også se, at vi ikke er de eneste deltagere, som har valgt hotellet, tror ikke det er hverdagskost for hotellet af have så mange forskellige sproget gæster.

Efter maden tager vi over til startområdet, som kun ligger 5 minutters gang fra hotellet, for at sætte vores lejer op. Der er fyldt med mennesker, men det viser sig så at fælleslokalet bliver brugt som øvelokale for et kor. Så der var godt gang i den der. Midt det hele går Alex Holl, arrangøren af løbet, rundt og er godt optaget med at gøre ting klar, og snakke med dem der er ankommet. 

Alex minder rigtig meget om Laz – bare på tysk. En rigtig behagelig venlig mand, med stort fuldskæg. Der er lidt hyggelig julemand over ham. Han viser os rundt på pladsen, og fortæller om hvor de forskellige ting er. Han er meget opmærksom på os der kom langvejs fra, at hvis vi ikke kunne have noget med over med transporten, så ville han gøre alt hvad han kunne for at hjælpe med at skaffe det på anden vis.

Vi sætter vores lejer op lige ved siden af Davids Stoltenborgs telt, for så kan vi nemlig lave en rigtig fin dansk camp. Morten og jeg er nemlig ikke de eneste danskere der er afsted. David vandt Great Dane Backyard Ultra i år med hele 53 omgange, som også gav ham en danmarksrekord, er også taget hertil, hvor han har taget sin kæreste, Pernille, med som crew, samt Simon Grimstrup, som vil komme om lørdagen.

A Backyard Story

Alex´s Backyard – Ruten 

Fredagen bruger vi på at færdiggøre vores lejer og handle ind. Tingene bliver langt i pinlig orden, for at det nemt for Peter at hjælpe to løbere der måske godt kan blive lidt umulige undervejs og te sig lidt som små børn, så godt han allerede har masser af erfaring med de små størrelser. 

Da det hele er på plads, går vi en tur på ruten. Det altid lidt sjovt lige at tjekke ud hvad man egentlig skal udsættes for time efter time. Er der måske noget man skal være opmærksom på. 

Den starter med lidt græs, og så rammer man et kort asfaltstykke, inden man skal op langs en græsmark. Ikke så løb bart, så her er det et godt sted at ligge et gå-stykke ind.

Op for enden græsmarken drejer man ned ad en grusvej, som snor sig lidt og forholdsvis flad indtil det sidste stykke, hvor man har et lille nemt nedløb, grusvejen er ca. 2,5 km lang. Her skal man være opmærksom på, at der er mange store sten, som man ikke gider at træde på for meget, og stien kan godt være lidt ujævn, så man skal prøve at undgå at løbe skævt. 

Nu kommer den ”sjove” del. For enden er grusvejen kommer rutens 100 højdemeter stort set samlet over et stræk på knap 1 km stadigvæk på grusvej. Så her er det nok mest fornuftigt at ligge en gå-bakke ind for at spare på kræfterne. Det fungerer i hvert fald bedst for mig. 

Herfra flader grusvejen ud igen, og man har godt 1.5 km på en overordnet flad sti. 

Så kommer man til et nedløb af en asfaltvej, og derfra løber man hjem langs en næsten flad asfaltvej, og så er man i mål.

Resten af dagen bruges på at få pudset energiplanen af, ligge første sæt tøj og sko klar, og så ellers bare i seng. 

A Backyard Story

Just one more loop

Jeg har svært ved at sove ordentlig, da jeg er ved at være ret spændt, og vil egentlig meget gerne bare i gang, så jeg er allerede vågen, da uret ringer klokken 6.00.

Vi går i bad, og får spist godt med morgenmad. Min menu består selvfølgelig af havregryn, og når også lige en lækker selvsmurt sandwich fra hotellets morgenbuffet – det i øvrigt stillede morgenmaden an før tid til ære for os løbere.

Vi tager afsted mod startområdet, og får nusset lidt med de sidste ting, og mixet Tailwind til første omgang. 

Jeg trisser lidt rundt på pladsen med maven fyldt med boblende sommerfugle. Tænk at jeg skal løbe blandt de ekstrem dygtige løbere med imponerende løb på CVét. Der er blandt andet Terumichi Morishita også kaldt Mori, som tog alle med storm til Big´s 2021 med 80 omgange, samt vinder af River Road Foot Race 500 k. En anden kending fra Big´s, Fanny Jean fra Belgien, har også fundet vej til løbet. Hendes Backyard rekord ligger på imponerede 42 omgange. En af hendes holdkammerater er ingen ringere end Merijn Geerts, som har en rekord på 74 omgange.

A Backyard Story

Så ja, det er ikke hr/fru hvem som helst man skal løbe sammen med i mange timer. Men lige godt en uge inden løbet kom det frem, at en blot 12 åring dreng, André Birnbaum, også skulle deltage i løbet. Jeg nåede lige at tænke ”Pheeew, så er jeg ikke helt alene med det wildcard” indtil man undersøger det det lidt nærmere og finder ud af at drengen er kendt som ”Local Hero – Future Champion” i byen. Han har blandt deltaget i et 24H Skyrunning med 2,2 miles loop, og det loop tog de små korte ben lige 12 omgange på, altså et Marathon med 2200 højdemeter – bum. 

Med lige godt 5 min til start skulle alle 24 deltagere samles til et fællesbillede, hvor vi alle fik leveret en Dr Pepper i hånden, vi skulle stå med. Det var for at sende en venlig hilsen til Laz, som har en stor forkærlighed for Dr Pepper. 

Så kunne vi endelig høre de første 3 fløjt som markerede, at nu var der kun 3 minutter til at løbet endelig kunne begynde. Så kom der 2 fløjt, så 1 fløjt og så blev løbet sat i gang til lyden af en kæmpe ko klokke.

Afsted det gik i roligt pace for vores vedkommende. Det hele summede af spænding, og vi havde følelsen af køer som endelig kom på sommergræs efter en lang vinters venten, derfor også meget passende at vi blev sendt afsted af en ko klokke. Der blev sludret meget på kryds og tværs blandt løberne. 

Det er køligt fra morgenstunden af, men allerede efter første runde, måtte vi skifte fra langærmet til t-shirt. Det ser ud til blive en varm dag, men det generer ikke mig så meget. Jeg foretrækker det hellere en tand for varmt en for koldt. Vi løber også hovedsageligt i skov, som gav en god skygge. 

Morten, David og jeg, vil gerne bruge omkring de 50 minutter pr omgang, så vi finder sammen en god plan over hvor vi løber, og hvor vi ligger gå-stykker ind, så det kommer til at passe med vores tidsplan. Der er nemlig ikke nogen grund til at bruge alt for meget tid i depotet, særligt ikke nødvendigt de første mange omgange. Skal man så lige skifte strømper eller noget der kan tage længere tid i sin pause, så måtte man lige prøve at komme ind i depotet med lidt mere tid, for at undgå at føle sig alt for stresset over at nå det hele inden fløjten lyder. 

Det er også her at det er godt at have en god crew med som, Peter, som hele tiden havde styr på tiden og stod klar med den mad vi ønskede os når vi kom ind fra en omgang. Peter var heller ikke bleg for lige at løfte pegefingeren, hvis vi kom for hurtigt ind på en omgang, eller hvis ikke lige man får spist og drukket det man skal. Han ved nemlig godt at det er vigtigt, at vi holder os til vores plan, hvis vi ønsker at gøre et forsøg på at nå vores mål. Og målet for mig var 30 timer som minimum, så jeg kan gøre mig forhåbninger om at komme på Teams til oktober. Jeg havde faktisk også været meget kæk og selvsikkert sagt om fredagen at jeg da tager 40 omgange. 

Men nu må vi se hvad der sker…

Vi runder omgang 5, og her går den 12-årig André Birnbaum ud. Jeg har ikke en fornemmelsen af, at det er helt af egen fri vilje, men nok mere en beslutning der er taget af nogle ansvarlige gode forældre der har sagt, at nu var det nok. Men mon ikke vi ser meget mere til ham i fremtiden. Han kom også troligt tilbage hver dag for at se hvordan det gik med alle løberne. 

Men hey, jeg er ikke den første til at gå ud.

De næste fem omgange går også helt smertefrit, det eneste jeg kæmper lidt med, er at få drukket alt min væske, men jeg får spist bedre end jeg plejer, hjulpet godt på vej af at jeg erstatter nogle af mine måltider af ”rigtig mad” med en PurePower gel med jævne mellemrum. Jeg føler mig ikke nær så fyldt op i maven, hvilket er ret rart for følelsen af en fyldt mave, er bare ikke behagelig at løbe på, som mange nok har prøvet på et eller andet tidspunkt. 

  • PurePower Energy Gel Hindbær Koffein - 20 stk
    PurePower Energy Gel Hindbær Koffein – 20 stk
    Vare på tilbud
    340,00 kr.
  • PurePower Energy Gel Appelsin Koffein - 20 stk
    PurePower Energy Gel Appelsin Koffein – 20 stk
    Vare på tilbud
    340,00 kr.
  • Purepower Energy Gel Neutral Koffein - 20 stk
    Purepower Energy Gel Neutral Koffein – 20 stk
    Vare på tilbud
    340,00 kr.
  • PurePower Energy Gel Lemon The - 18 stk
    PurePower Energy Gel Lemon The – 18 stk
    Vare på tilbud
    270,00 kr.
  • PurePower Energy Gel Vandmelon - 18 stk
    PurePower Energy Gel Vandmelon – 18 stk
    Vare på tilbud
    270,00 kr.
  • PurePower Energy Gel Cola - 18 stk
    PurePower Energy Gel Cola – 18 stk
    Vare på tilbud
    270,00 kr.

Vi løber ud på runde 12. Foran mig løber en tysk løber, Marina Weber-Kollassa. En dygtig ultraløber med flotte placeringer bag sig såsom en 3. plads til 320 km løb og en flot Backyard rekord med 51 omgange. 

Hun siger til løberen ved siden af sig, at det bliver hendes sidste omgang, og at hun stopper når vi kommer ind fra 12. omgang. Hun har desværre ligget syg hele ugen optil, og sygdommen var stadigvæk ikke helt ude af kroppen, så hun valgte at tænke på helbredet frem for løbet, hvilket også bare viser hvor godt hun kender sig selv og sin krop, og det bliver man nok bare en endnu bedre (ultra)løber af. At vide hvornår det er okay at presse på, og hvornår nok er nok. Som hun sagde ”Jeg har bare fundet ud af de sidste års tid, at der er andet i livet end bare løb”. Så sund fornuftig måde at se tingene på. 

Men hey, wildcardet her, er ikke første til at udgå! Og jeg er heller ikke første kvinde til at gå ud. Så det giver et lille boost til mig. 

Omgang 13 starter kl 21.00, og solen er ved skifte vagt med månen, så vi får vores pandelampe på. Jeg har førhen altid frygtet det at skulle løbe en hel nat i mørke. Ikke på grund af den manglede søvn, men nok fordi jeg i min fritid har hørt lidt for mange true crime podcast som Mørkeland, og set lidt for mange gyserfilm. Men jeg fik min frygt gjort til skamme tilbage i marts, hvor jeg klarede hele natten til Great Dane, altså nok 11-12 timer i mørke, men jeg mødte ingen uhyggelige væsner, og faktisk synes jeg at natten var overraskende ”nem”. Det var også godt hjulpet på vej af, at jeg havde fundet sammen med en lille gruppe med to dygtige erfarne løbere, Jesper Leander og Gotfred Skjoedeberg. De to herre gjorde det bare lige en tand mere hyggeligt end hvis man skulle igennem en lang nat helt alene. Og når jeg kom ind i mål, stod Morten altid klar med mad, og tæpper til at varme mig, for det var en kold nat med minus 8 grader. Men på trods af kulde og mange mørke timer fandt jeg ud af at det jo slet ikke er så farligt at løbe om natten, så det er ikke noget jeg rigtig bekymre mig om mere, så den her gang, var jeg helt klar på natten. Men den her gang skulle jeg dog også kun igennem 7-8 timer i mørke, og i en del højere temperatur, så det virkede en del mere overskueligt den her gang. 

A Backyard Story

De første timer i mørke går uden de store problemer, jeg føler mig endnu ikke træt. Efter omgang 15, og de første 100 km er rundet. Her falder en kvindelig, Viktoriia Nikolaienko fra. Viktoria har en imponerende Backyard rekord på 46 omgange samt en 24 timer rekord på 236,6 km. Hendes rejse for at komme til Tyskland har været hård og lang, da hun har taget turen fra hendes hjemland i Ukraine. 

Det har været lidt uvist om det overhovedet blev muligt for hende at deltage i løbet, men det lykkedes for hende, og hun har om nogen fortjent at deltage i det løb. Hun havde løbet supergodt hele vejen igennem, det var i hvert fald ikke meget vi havde set til hende i bagtroppen. Men hun måtte kaste håndklædet i ringen efter de 15 omgange. Hun havde helt sikkert kommet for mere, og har det helt sikkert også mere i sig, men der ikke noget at sige til at hendes tanker nok er et helt andet sted lige nu, samtidig med at hun nok har været på en temmelig lang og opslidende rejse for at komme til Tyskland. Det er ikke lige en ønskeoptakt til et løb.

Vi fortsætter ud på 16. omgang og klokken er nu midnat, men jeg føler mig stadigvæk ikke træt, ikke i hovedet i hvert fald, men benene kan da godt mærke de 100 km, men ikke noget alarmerende. Vi kommer ind i mål fra omgang 16, og her vil jeg prøve at lukke øjnene lidt. Jeg får benene op og en sovepose lagt over mig, og det er rart, men min puls hamrer afsted, så det er helt umuligt at sove/powernap. Fløjten lyder igen, får en ny flaske Tailwind i min vest, og selvom jeg er ved at miste lidt lysten til mad, klemmer jeg alligevel en af Peters hjemmelavede gode pandekager ned. Jeg ved jo også, at de bliver så glade i crew lejren når man gider at spise den mad de har stået og brugt tid på. Men det er også fordi, jeg ved jeg er lidt ”upopulær”, fordi jeg ikke får drukket helt nok, så det kan være jeg får lidt points for at spise en pandekage. Men jeg føler at maven er helt fyldt op, så det er ikke nemt. Jeg er også begyndt at hikke meget ude på ruten, så med mindre flot løbestil på grund af stive ben og hikken, lyder og ligner jeg efterhånden mere som en, der er på vej hjem fra en god bytur. 

Morten, David og jeg følges stadigvæk sammen. Efter allerede mange timer sammen kan samtaleemnerne godt blive sværere at holde oppe plus det at vi løber om natten nok bare gør at man bliver naturligt mere stille. Men for at holde hinanden lidt oppe forslog David en leg, som jeg faktisk ikke kender navnet på, men som mange nok kender ”Kom på et emne – fx frugt” og så skulle man så nævne en frugt indtil vi ikke kunne komme på mere. Så ja, ikke den mest opfindsomme leg, men vi hyggede os med den i et par omgange indtil vi ikke rigtig magtede mere af det. 

A Backyard Story

Da vi starter på omgang 20, kan jeg godt mærke, at jeg er ved at være lidt træt i kroppen, men jeg kan stadigvæk holde mig til vores strategi ude på ruten, og jeg er meget fokuseret på at de 25, altså min personlige Backyard rekord, er ved at være tæt på. Jeg halter forsat lidt med at holde mig helt skarpt til min energiplan. Jeg er ikke sulten, men jeg ved det er vigtigt, så jeg søger for at spise så meget jeg kan, og indimellem får jeg en ekstra gel med for at opveje for det jeg har mistet i maden. 

Det er lyst igen, og vi løber ud på omgang 23. Jeg er ved at være lidt presset, og det irriterer mig, at jeg har det sådan, for der er stadigvæk langt op til 30, og det kan godt virke temmelig uoverskueligt, når jeg godt kan mærke at nu skal jeg altså til at stramme balderne lidt sammen. Jeg forsøger at lukke alle tanker om 30 ude, og bare tænke på første mål som er 25. 

Efter omgang 23 falder endnu en dygtig finsk løber Kati Ahokas fra. Hun virkede ellers ret ubesværet igennem hele løbet, så det overraskede mig lidt. Men det er ikke til at vide hvad hun kan have ligget og tumlet med. Nogle gange kan de små ting pludselig blive til store ting i sådan et løb. 

Men nu er vi altså pludselig kun tre kvinder tilbage. Jeg havde bestemt ikke regnet med at jeg skulle være en af de sidste kvinder til at gå ud. Så det giver mig igen et lille skub på motivationen, og jeg løber min 24 omgang og får min anden 24 timer til et Backyard samt 100 miles i hus. Det var så også her jeg stoppede til Great Dane, så nu gælder det omgang 25 og den Backyard rekord. 

Det er en hård omgang. Jeg kan ikke længere holde mig til den faste rutine vi har kørt i så mange timer, km efter km. Så vi må slippe David, som forsat ser rigtig stærk ud. Morten er også stadigvæk godt løbende, han klager kun lidt over at føle sig træt af manglende søvn. Men Morten vælger at glemme sit eget løb, for at hjælpe mig igennem 25, men også til de 30, fordi han ved hvor meget jeg gerne vil kvalificere mig til Teams til oktober. Jeg har det lidt blandet med at han vil løbe med mig. På den ene side vil jeg gerne have at han løber sit eget løb, og kommer så langt han kan uden at føle han skal ”slæbe” på mig. Men på den anden side, er jeg virkelig også taknemmelig for det, for jeg er dybt presset, men når Morten er der, ved jeg at jeg nok skal nå i mål inden for tidsgrænsen. Jeg har nået til et punkt nu, hvor jeg nok har ret meget ondt af mig selv, og synes også crewet er godt tarvelige nu for de presser meget på i depotet, så føler lidt at hele verden er imod mig nu. 

Men jeg kommer ind til tiden fra omgang 25. Yes! Rekorden er hjemme, og herfra kan den kun blive større. 

Omgang 26 er hård, og Morten kommer virkelig på arbejde med at hive mig igennem. Jeg siger til ham, at jeg slet ikke kan overskue de 30 timer, og jeg har faktisk svært ved bare at overskue at løbe. Mit ene knæ er ikke vildt glad for de nedløb der er mere, og den lange bakke opad hænger mig efterhånden langt ud af halsen. Hvert skridt føles bare tungt og hårdt. Så det er ikke en vildt fed situation at være i for mig lige nu, for der er lang vej endnu.

Morten er rigtig god til mig og peptalker mig hele vejen. Selvom jeg ikke rigtig siger så meget mere. Jeg kigger nok mest ned i jorden, og da mine tanker flyver meget rundt med hvordan jeg skal komme igennem det her, bliver jeg også rigtig ked af det. Jeg siger til Morten på omgang 28, at nu kan jeg ikke mere. Det er bare ærgerligt med de 30 timer, men jeg er færdig. I det jeg også siger det højt, begynder tårerne bare at trille ned ad kinderne. Jeg føler mig så udmattet, men jeg er også bare så ked af at det ikke lykkedes. Det er bare to omgange mere, men jeg kan intet overskue. Jeg prøver endda at visualisere de manglende km op til 30 omgange, med hvad det svarer til en tur hjemme på de vante ruter i Aalborg. Jeg mangler jo bare en tur hjemmefra, rundt i Østerådalen, og så hjem igen. Det er jo bare en lille sviptur for mig, jeg har taget så mange gange, men nu føles de 13,4 km for at nå 30 omgange som at mangle 100 km. 

Jeg siger til Morten, at jeg vil komme ind fra omgang 28 med så lidt tid som muligt, så Peter og Simon ikke rigtig får mulighed for at nå at presse mig ud igen. 

Men af en eller anden årsag så lykkedes det Peter og Simon, at få mig til at stille start igen på omgang 29. Med en blanding af viljestyrke og Morten ved min side, havde jeg faktisk en ret fornuftig omgang 29, uden alt for meget brok fra mig. Faktisk måtte Morten lige bede mig om at gasse lidt ned. Men nu var der heller ingen tvivl! Man stopper ikke på omgang 29, nu var der ingen undskyldninger for ikke at tage ud på omgange 30. 

It’s easy until it´s not 

Efter lidt optur på omgang 29, lige så meget nedtur, og mere til, var der på omgang 30. Den var streng for mig, jeg skulle virkelig stramme mig an for at få benene op i løb. De føltes enormt tunge, og de nu snart 30 timer på en rute med halv store sten kunne godt mærkes under fødderne nu. De var pænt ømme. 

Morten forsøgte på bedste vis at holde humøret oppe på mig, men også at presse forsigtigt på, for vi skulle ikke risikere ikke at nå ind til tiden. Jeg var bare helt færdig, og havde gravet dybere, end jeg før kan mindes jeg nogensinde har gjort. Der blev fældet mange tåre på den sidste omgang, og jeg er faktisk bange for ikke at nå ind. 

Men jeg kom i mål til tiden. Hold op en lettelse! 30 omgange og altså mit længste løb til dato – 200 km. Men så var der også udsolgt. Vi stod klar til at løbe ud på runde 31, men da fløjten lød, gik Morten og jeg over startstregen, gav hinanden et kys, og tog vores chips af som havde siddet omkring vores ankel i alle 30 timer. Det er altid lidt mærkeligt og vemodigt for mig, at tage den af, for så ved man, at så er det definitivt slut. Alex gav mig et knus og jeg brød endnu engang ud i tåre, imens folk på pladsen klappede ad os. Det var for mig et meget rørende øjeblik, jeg har ellers aldrig rigtig været typen der bliver følelsesladet efter målgang til et løb, så det overraskende lidt mig selv at jeg reagerede på den måde som jeg gjorde. Men jeg tror også, at jeg blev ramt lidt på følelsesknappen af at det var sgu okay den præstation jeg leverede der, og at jeg fik vist at jeg også havde fortjent min plads i løbet, selvom jeg klart var den i feltet med mindst erfaring og flotte løb på cv’et. Men udover det er man er vel nok også altid lidt ved siden af sig selv når søvnen er mangelfuld og man virkelig har været presset.

A Backyard Story

Jeg havde aldrig klaret de 30 timer uden, Morten. Han var min klippe under hele løbet. Jeg havde heller aldrig klaret den uden vores crew mand, Peter, selvom jeg synes han var lettere træls til sidst, så er jeg ham evig taknemlig for også skubbe på i depotet. Også derfor et godt crew er uundværligt, når man ikke helt kan tænke selv mere. Peter tørrede blandt andet en gel af mit ben, fordi jeg ikke lige selv kunne overskue at tørre den af, og Simon stod på et tidspunkt og fodrede mig med små stykker banan og slik som var jeg en lille baby. Det må have været lidt ømt at overvære.

Jeg er meget tilfreds med de 30 omgange. I skrivende stund har jeg en plads på holdet til oktober, men jeg kan ikke vide mig helt sikker på den endnu. Jeg må bare gå og krydse fingre, og ved nok endelig hvordan det ser ud i midten af august. 

Ja, jeg ville nok ønske at nåede lidt længere, men sådan gik historien ikke. Set i bakspejlet kunne bare en enkelt mere omgang have givet mig en næsten sikker på plads på holdet, så det er svært ikke at ærgre sig over, at jeg ikke bare gav runde 31 et forsøg. 

Men nogle gange er vores sind destruktiv for os selv. Vi er vores egen værste fjender. Så måske kunne jeg have klaret en mere omgang, måske ikke. Jeg er overordnet rigtig glad for mit resultat, og jeg er stadigvæk en ny ultraløber med meget at lære. Jeg har blandt lært fra Tyskland, at det gør ondt at løbe langt, og at vi nok alle havde ondt. Jeg skal bare lære at være i det, og skelne imellem når det bare er ømhed/træthed eller ondt fordi jeg er ved at gå i stykker med en skade. Man kan ikke altid se mental svaghed, men jeg tror det er en styrke at indse, når ens tid til at stoppe er kommet. Jeg tror ikke det var fødselsmæssigt værd for mig at forsætte lige der. Jeg kan heller ikke tillade mig at være skuffet med en forbedring på 6 omgange mere, mine første 200 km og står med 3. bedste kvindelige danske resultat i Backyard sammenhæng, hvilket jeg er enormt stolt af. Det er heller ingen skam når 1 og 2 er henholdsvis Stine Rex og Lue Tornbo Baastrup, som begge er to stærke løbere, som jeg ser meget op til. 

Men når det så er sagt så føler jeg mig også enormt heldig, og privilegeret over, at jeg fik lov til at deltage i løbet, og løbe iblandt nogle af verdens bedste ultraløbere. Det er ikke vær dag man får chancen for det, hvis jeg nogensinde får lov til det igen. Det var bestemt et løb/oplevelse jeg aldrig vil glemme – og nok også det løb der ligger højst på listen over de bedste løb, jeg har deltaget i som betyder mest for mig. Lige med undtagelsen af Run O´Clock, hvor jeg mødte Morten. Jeg synes godt mit skriveri kan tåle lidt kærlighedsfløde. Uden Morten havde jeg nok hverken løbet ultraløb, og jeg havde i hvert slet ikke deltaget i det her løb. Omring dig med mennesker der forstår hvor vigtig din passion er (hvad end det er) det er priceless.

A Backyard Story

Jeg er vild med løb og har virkelig fået øjnene op for ultraløb, så min rejse er langt fra slut endnu. Skulle jeg ikke komme med til oktober, så findes der heldigvis også en masse andre fede løb derude. Men jeg er bestemt heller ikke færdig med Backyard løb.

For at vende tilbage til løbet i Tyskland, og for dem der måske tænker ”Jamen hvad endte det hele så med”. Løbet blev vundet af Merijn Geerts fra Belgien med svimlende 90 omgange! Jep, 4 dages løb uden ordentlig søvn og 603 km. Det er vanvittig imponerende, og det gav ham da også en ny verdensrekord. Løbet var sat op til at breake de 100 timer, det skete ikke den her gang, men jeg tror ikke det varer længe før vi ser én der gør det. Jeg tænker, at Big Dog´s Backyard Ultra i 2023, er et godt bud på, hvornår de 100 kan blive en realitet.

Jeg vil anbefale alle at prøve Backyard Ultra på et tidspunkt, selvom jeg nok ikke solgte den så godt her til sidst. 

Men man skal endelig ikke lade sig skræmme, og man skal heller ikke helt ud over ultra distancen. Der er et helt fantastisk sammenhold blandt deltagerne, både fordi løbet er meget socialt, og fordi vi skal arbejde sammen, så vi kan komme til at løbe så langt som muligt, og det kræver bare at folk holder ved. Så selvom nogen måske kommer for at vinde, er alle lige interesseret i at folk ikke dropper ud. Der plads til alle slags løbere, om man så vælger at drøne afsted eller tage det mere roligt, så mødes vi alle igen time efter time. Det er i hvert fald en god mulighed for at presse sig selv, og nå længere end man før har løbet. Så varmt ”go” herfra! Måske ses vi derude en dag 😊 

Til de nysgerrige så løb jeg alle timerne i Saucony´s Triumph. Superbehagelig støddæmpende sko, med god bredde, når man som mig har lidt knyster på begge fødder plus mange timer på fødderne godt kan give lidt hævede fødder, så det skal der bare være plads til. Der er ikke noget værre end for små sko. 

  • Saucony Triumph 19 - Herre
    Saucony Triumph 19 – Herre
    Vare på tilbud
    994,00 kr.
  • Saucony Triumph 19 - Dame
    Saucony Triumph 19 – Dame
    1.500,00 kr.

Jeg havde også min uundværlige Salomon Active Skin 8 vest på, så jeg nemt kunne have min væske og geler/chews fra PurePower med mig.  

  • Salomon Active SKIN 8 SET - Kvinde
    Salomon Active SKIN 8 SET – Kvinde
    Vare på tilbud
    494,00 kr.
  • Salomon Active SKIN 8 SET - Unisex
    Salomon Active SKIN 8 SET – Unisex
    Vare på tilbud
    649,00 kr.